Turen
Kl. 17:00
går I ombord i skibet, der ligger
fortøjet ved Amaliehaven i København.
Mens
skibet lægger sejler ud gennem havnen, underholder en bagpiper på
sækkepibe.
Vel
ude af havnen begynder vi at sætte sejl. Gæsterne er meget velkomne til
at deltage ved sejlsætningen - der er masser af tove, der skal hives i.
Når
sejlene er kommet op, slukkes maskinen, og der bliver lidt tid til at nyde
sejladsen.
Så er
kokken klar med et solidt måltid til at lægge bunden, og gæsterne går
under dæk for at spise. Under middagen kan bagpiperen underholde
samt fortælle om sit instrument og de melodier, han spiller.
Efter
middagen serveres en kop kaffe, og så gøres der klar til whiskysmagning.
Vi
skal smage 9 skotske single malt whiskies. Hver gæst får et hæfte
med en beskrivelse af whiskyen, og vores whiskyguide giver et foredrag om
skotske whiskies. Under smagningen vil der være masser af kildevand og
flutes på bordene, således at man kan rense ganen mellem hver smagning.
Når
smagningen er overstået (den varer et par timer), serverer vi en kop
kaffe, og bagpiperen er igen klar til at underholde.
For
det tilfælde, at gæsterne kunne ønske at bestille flasker af de mærker,
der har været smagt på, ligger der bestillingssedler, der kan indsendes
til Danish Schooner Charter sammen med en check på beløbet. Flaskerne
vil så efterfølgende blive fremsendt.
Kl.
23:00 er I tilbage i Amaliehaven, og turen er slut.
|